Jens Christian og Bangko

Artikel af Rikke, bragt i Terrier Nyt dec. 2014

EN BERETNING OM EN GANSKE SÆRLIG DRENG OG EN BORDER TERRIER

20130923_173939

I februar 2007 hentede vi en knap 2-årig dreng på et børnehjem i Thailand, hvor han havde boet siden han var blot 3 dage gammel.
Der var pænt og rent og de voksne på børnehjemmet var søde og smilende, men havde langt fra hænder og tid nok til at kunne opfylde små børns behov for nærhed, tryghed og omsorg.
Vores dreng var heldigvis en lille fighter, som tilsyneladende klarede sig godt. Han vekslede mellem gråd og smil, og formåede at charme sig igennem en svær tid.

Drengen blev døbt Jens Christian, og fortsatte i Danmark med lynhurtigt at skifte mellem gråd og latter. Latteren var mild og god, men gråden var hjerteskærende og meget langvarig…

Jens Christian kom i dagpleje og senere i børnehave og skole, men efter en tid måtte vi søge hjælp. Han havde det ikke godt!
Angst var blevet en stor del af hans hverdag. Han var bl.a. utryg ved dyr der summede og blev synligt nervøs når han opholdt sig udendørs, hvilket han derfor kun nødtvungent gjorde.
I skolen var det svært for ham at være sammen med de andre børn, da både larm, lugte og lyde var angstfremkaldende. Jens Christian fik desuden sværere og sværere ved at sidde stille og ved at koncentrere sig.
Skovture, familiefester, markeder osv. var alt sammen sat på standby, og vores familieferier var reduceret til endagsture.
Det kulminerede i sommeren 2013, hvor han for anden gang blev dagsindlagt på børnepsykiatrisk afdeling. Efter sammenlagt 16 ugers indlæggelse blev han udskrevet med indtil flere diagnoser, der tilsammen giver ham en række vanskeligheder.

I mellemtiden var Cocio flyttet ind. En dejlig, rolig labradorblanding, som Jens Christian viste god interesse for, men som var lidt for stor til, at han kunne gå med den… Vi blev derfor enige om, at husstanden med fordel kunne suppleres med en mindre hund, som kunne agere ”terapihund” for Jens Christian.

Da vi hørte at den lokale Kennel Rævesporet ventede sit første kuld Border Terrier-hvalpe, kontaktede vi derfor opdrætteren og bad om lov til at besøge de små hvalpe. I første omgang var Jens Christian udelukkende orienteret om, at vi skulle hilse på nogle meget små hvalpe, hvilket han synes var spændende. Ved det første hvalpebesøg holdt Jens Christian de små hvalpe, og allerede anden gang løb han – uagtet fluer og andre summende væsener – glad ud i haven for at lege med dem i hvalpegården.

Rævesporet’s Anton flyttede ind i september 2013, og fik navnet Bangko – selvfølgelig inspireret af Jens Christians fødeby, Bangkok.

Da Bangko var 9 uger gammel, startede han på hvalpe- og socialiseringshold. Jens Christian var de første gange udelukkende med til træning fordi vi ikke havde haft held med at finde en barnepige. Hans interesse i træningen har svinget en del, men han insisterer stadig på at komme med på træningspladsen ind i mellem. Jens Christian hjælper gerne til med opsætning af diverse baner og står sågar figurant for både store og små hunde under runderingsøvelserne.

På et tidspunkt startede vi også til gravtræning med Bangko. Jens Christian glæder sig til gravtræningen, og finder stor fornøjelse i at være med ved graven, hvor der både er andre hunde og en del store stærke jægere, som taler ”voksent” til ham. Særligt gravtræneren Frank har en stor stjerne. Han har fået Jens Christian til både at hjælpe med at hente en trafikdræbt mår og haft ham med ude for at slagte høns. Begivenheder, der nogle måneder tidligere havde været ganske utænkelige for Jens Christian, men som han i selskab med Frank deltog i med stolthed og glæde.

Jens Christian har nu en del gange været med, når Bangko skulle gå kaninslæb i skoven. I starten som tilskuer, senere som stifinder, klemmeindsamler og sporlægger.

IMG_9433

Koncentrationen er stadig svingende. Når sporet lægges, foregår det for Jens Christians vedkommende med store armbevægelser og konstant snak. Det er tydeligvis en udfordring for ham både at være i skoven og at koncentrere sig.

For nylig fik Jens Christian en ny, stor udfordring: I dag er du ikke med som tilskuer, når mor og Bangko går spor… I dag skal du gå sporet med Bangko!
Sporlægningen foregik med de sædvanlige store armbevægelser, men da sporet skulle gåes, var det med fuld koncentration på opgaven og med tydelig stolthed og glæde, da Bangko fandt kaninen.

Jens Christian og Bangko har udviklet et stærkt bånd. Begge har de hvad man vist roligt kan kalde ”terrier-temperament”.
Bangko er ikke verdens roligste hund. Han er dygtig rent lydighedsmæssigt, og er en ørn til at gå spor, men derudover er han terrier med alt hvad det indebærer.

Jens Christian er heller ikke en dreng, der sidder stille ret længe ad gangen. Selv når han ser TV står han på hovedet, slår kolbøtter eller på anden måde sørger for at holde kroppen i bevægelse.
Til trods for dét, har Bangko og Jens Christian en særlig evne til at falde til ro i hinandens selskab.

At kalde Bangko for en terapihund er muligvis en tilsnigelse…
Bangko har så vidt vides hverken en 6. sans eller særlige spirituelle evner, men hans størrelse og umiddelbarhed kombineret med hans naturlige lyst til brugshundearbejde har vist sig som et særdeles brugbart værktøj i arbejdet med at lære Jens Christian at knytte bånd, holde koncentrationen og udfordre sin angst.

Vi er således glade for at valget faldt på en Border Terrier. Han har vist sig at være det helt rigtige valg til vores familie. Kombinationen af en aktiv og livlig hund og et barn med særlige behov har ikke givet dobbeltarbejde, men har været særdeles givtigt for både Bangko og Jens Christian.

IMG_9450